En skøn uge med mine to døtre er slut. Tilbage på pinden...
....pinden er Kunstakademiet, strikkekursus, strikkefælleskaber, bronzestøberkursus og alt det andet.
Vi var en uge på Kreta, på hotel Nana, som ligger uden for Chania. Vi var der også for 20 år siden. Dejligt gensyn!
Det er stadig et skønt lille hotel og en dejlig ejer, som netop er fyldt 70 år. Hun er lige hjertelig og omsorgsfuld. En ægte græker. I vinterhalvåret bor hun i Californien. Hvortil hun har inviteret min mand og mig på besøg, når vi på et tidspunkt kommer derover.... et snart 30 år gammelt løfte til min mand: USA-rejse.
Bougainvillea og nerie blomstrede ufortrødent. Ligeledes den smukke blå snerle, som næsten ser ud, som om den har indlagt lys.
Når vi åbnede køkkenvinduet, væltede palmens blade ind og hilste på os.
Vi boede i en toværelses lejlighed med stor altan og skønne planter over det hele. Der tilbragte jeg meget tid.
Det her billede er jeg bare vild med! Altanen var lidt solafskærmet af en slags gitterværk, som lavede utroligt fine mønstre sammen med solen på det hvide murværk.
Pigerne frekventerede den nærliggende strand nogle gange.
Jeg er ikke det store badedyr eller soldyrker. Ligesom voldsom varme ikke helt er et hit. De første dage rumsterede temperaturen omkring de 30 gr. om dagen og over 20 om natten.
Måske kan det undre, hvad jeg så vil i det klima?
Tjah, jeg nyder de anderledes omgivelser, at være ude, at slippe for dagligdagens gøremål og så at opsøge kultur og historie.
En af de meget varme, men også skyede dage havde vi lejet en bil for at gense Knossos.
Knossos er en udgravning og delvis rekonstruktion af palads/ by fra den minoiske periode.
Som altid, når jeg besøger "gamle" steder, måtte jeg fotografere krukker - dels fordi de er fascinerende i størrelse og udformning - dels fordi jeg periodisk har såvel drejet som "pølset" krukker op.
Turen er lang, ja ikke fordi knap 150 km egentlig er noget særligt. Men græske "motorveje", sving og stigninger gør turen til to en halv times "fornøjelse" hver vej. Udsigten er dog fantastisk for passagererne, særligt på hjemvejen. Utroligt smukke klippeformationer ud i havet.
Mens vi var på Knossos, hørte vi markant buldren i det fjerne, og ganske rigtigt brød uvejret løs, da vi skulle køre hjem. Der kom rigtig meget regn med deraf følgende jordskred ind over vejen.
Vældig eksotisk. Eller noget. Men helskindet kom vi da hjem.
Garn og trærundpind slap gennem sikkerhedskontrollen både ud og hjem. Jeg undlod at spørge... så måtte de jo sige til, hvis de så noget mistænkeligt. Jeg fik slået op til min kretensiske Buttercup, som jeg i ugens løb nåede halvvejs på.
Jeg har valgt at pusle med et gittermønster på bærestykket. Og kan se det nok kræver en række hæklede fastmasker. Garnet er recycled cotton indigo tweed fra Garnudsalg. Blødt og delikat at strikke i, når der er god varme på...
Mine ben rækker ikke langt, men strikke kan jeg altid!
Måske var det for, at vi ikke skulle få det store kuldechok, når vi kom hjem? Det er ikke godt at vide. I hvert fald sluttede vi ferien med gedigent regnvejr, uha! Og sidste dag var der 16,5 gr! Der fik jeg sandelig brug for det medbragte sjal...
I ugens løb spiste vi på områdets forskellige restauranter, som regel en god oplevelse. Og bestemt rimeligt i pris.
Oftest havde vi søde, men underernærede og omsorgssvigtede katte som bisiddere. De står mit hjerte nær, fordi vi selv har kat. Og jeg har skam fortalt hende My/ Ib, at hun både er heldig, forkælet og overvægtig!
....pinden er Kunstakademiet, strikkekursus, strikkefælleskaber, bronzestøberkursus og alt det andet.
Vi var en uge på Kreta, på hotel Nana, som ligger uden for Chania. Vi var der også for 20 år siden. Dejligt gensyn!
Pigerne frekventerede den nærliggende strand nogle gange.
Måske kan det undre, hvad jeg så vil i det klima?
Tjah, jeg nyder de anderledes omgivelser, at være ude, at slippe for dagligdagens gøremål og så at opsøge kultur og historie.
Knossos er en udgravning og delvis rekonstruktion af palads/ by fra den minoiske periode.
Turen er lang, ja ikke fordi knap 150 km egentlig er noget særligt. Men græske "motorveje", sving og stigninger gør turen til to en halv times "fornøjelse" hver vej. Udsigten er dog fantastisk for passagererne, særligt på hjemvejen. Utroligt smukke klippeformationer ud i havet.
Mens vi var på Knossos, hørte vi markant buldren i det fjerne, og ganske rigtigt brød uvejret løs, da vi skulle køre hjem. Der kom rigtig meget regn med deraf følgende jordskred ind over vejen.
Vældig eksotisk. Eller noget. Men helskindet kom vi da hjem.
Garn og trærundpind slap gennem sikkerhedskontrollen både ud og hjem. Jeg undlod at spørge... så måtte de jo sige til, hvis de så noget mistænkeligt. Jeg fik slået op til min kretensiske Buttercup, som jeg i ugens løb nåede halvvejs på.
Måske var det for, at vi ikke skulle få det store kuldechok, når vi kom hjem? Det er ikke godt at vide. I hvert fald sluttede vi ferien med gedigent regnvejr, uha! Og sidste dag var der 16,5 gr! Der fik jeg sandelig brug for det medbragte sjal...
I ugens løb spiste vi på områdets forskellige restauranter, som regel en god oplevelse. Og bestemt rimeligt i pris.
Oftest havde vi søde, men underernærede og omsorgssvigtede katte som bisiddere. De står mit hjerte nær, fordi vi selv har kat. Og jeg har skam fortalt hende My/ Ib, at hun både er heldig, forkælet og overvægtig!
