Som i de gode 50'ere

I år har jeg været rigtig spændt på høstudbyttet i haven.

Sidste år var rigtig ringe - frost i blomstringsperioder er aldrig noget hit for frugttræer og buske.

Men de stakkels planter gjorde intet i år, før foråret ankom meget sent. Og relativt varmt. Så kan det nok være der blev blomstret!

Så hovederne på matriklen har været både gemt og beskæftiget i buske og mellem grene.
I går blev solbærene plukket - i alt 8,7 kg fra én busk.

De er nu omsat til 21 glas gelé og 8 glas marmelade. Økologisk vel at mærke. Her blir kun roserne gødet!
For nogle år siden, da min mor stadig levede, kunne jeg forstå på hende, at solbær var for "fine" til at lave gelé af. Det synes vi nu ikke her i huset, for der er ski så mange af dem.
Den kvikke læser undrer sig måske over vores hang til solbærgelé? Og ja, det smager godt. Men en del af det ender som små gaver til dem, der ikke selv lige har en solbærbusk.

I dag har jeg plukket 2,4 kg ribs. Ikke nogen storslået høst, de sad på en lidt pimslet busk, som er den sidste ud af tre, der oprindeligt var i haven. Det er fint nok - det er mest til julemaden, at den hjemmelavede ribsgelé giver glæde.
Saftafkogningen foregår i min formidable Mia Safter, som jeg har arvet efter min mor. Den er fra en gang i 50'erne. Hvor jeg naturligvis fulgte tæt med i alle syltningens mysterier: geléprøven, atamon, henkogning, hvepse, afskumning (kors hvor det - altså skummet -) smager godt!), hygiejne, sukkerpriser, syltofan og hvad det nu hedder alt sammen.

Endelig blev det kirsebærrenes tur. 1,36 kg var der. Sorter: syltekirsebær og fuglekirsebær (vilde). Begge er godt sure, men yderst smagfulde. Efter udstening kommer de i fryseren for siden at ende som bedste kirsebærsovs til ris a la mande'n nord for Alperne. Den smager nemlig af kirsebær, og ikke rigtig af vand.
De år, hvor der har været mange kirsebær, har jeg også lavet marmelade af dem. Hold fast, hvor det smager himmelsk!

Nu er der høstpause et stykke tid. Så venter stikkelsbærrene, Clare Fries, derefter brombærrene, hyldebærrene og Ingrid Marie-æblerne. Alt ser lovende ud på disse planter.
Hyldebærrene koger jeg også saften af på Mia Safter'en. Godt til fæle halse og host, når det kommer så vidt. Eller til hyldebærsuppe med pærer. Nam nam!

Løbende hen over sommeren høster jeg vilde jordbær, som vokser hist og pist og alle vegne i haven. De ryger alle direkte i Brøndum, som "omdanner" det hele til solskins-jordbær-smag, der indtages til julefrokoster. Også paradisæbler finder vej ned i Brøndum.

Jeg må vist vente noget endnu, før mandeltræet begynder at kaste noget af sig. Det blev plantet sidste år.

Den opmærksomme læser, der har udholdt læsningen helt hertil, kan så få at vide, at vi kun dyrker afgrøder over jorden. Da ingen af os har bentøj til at ligge og rode i og omkring jorden.
Undtaget er lidt krydderurter i potter.