mandag den 28. november 2011

Campingtid!

.... jamen det er altså lige, hvad det er...
... i følge Ib (min 9-årige hunkat).

Med sin et år ældre mor var hun hos dyrlægen til årligt tjek og vaccination i sidste uge. Dér fik de dette dejlige kattetelt, som efter grundig eftersnusning blev taget i brug i weekenden.

:-)

søndag den 27. november 2011

1. søndag i advent

... ja, så må der jo gang i dekorationerne.

I år prøver jeg at tænke alternativt mht adventsdekoration. Det eneste brændbare er stort set lysene. Ellers er der gået "strandtema" i det. Fordi de hvide, råhvide og sandfarvede skaller og konkylier passer fint til mine hæklede snefnug-sten. For at der alligevel kunne komme lidt grønt i, fandt jeg nogle dejlige grønne konkylier i Søstrene Grene :-)
I dag blæser det en halv pelikan, så jeg venter lige med at hænge kransen på entredøren.

fredag den 25. november 2011

Sneflokke kommer vrimlende...

Det' ikk' så ringe endda!
Det virkede fint med stivelsen. Jeg kan bare mærke, at man ikke skal nulre sagen for meget. :-)

torsdag den 24. november 2011

Det trækker op til sne

Nu ligger de hæklede snefnug til tørre på det varme badeværelsesgulv.
De er stivet på den gammeldags facon: kartoffelmel.
Rimelig ret geometrisk form opnået ved at hente et par sekskanter på nettet, laminere dem eller lægge dem i en plastiklomme.
Det hele fæstnet på flamingoskum.
Nu venter jeg i spænding...


Eget design
Ét af de talløse engelsksprogede designs, jeg har fundet på på nettet.

mandag den 14. november 2011

Hu-hej-vilde dyr!

Ja, så måtte jeg lige strikke med "dobbelt fart", for Frida blev indlagt i aftes. Det lignede grangiveligt en fødsel med tætte regelmæssige veer.
Men pyha, ud på natten gik den heldigvis i stå. Så må vi se, hvornår lillebror mener det er tid ("systemet" siger 26. december).
Her er huen med rullekant

søndag den 13. november 2011

Hue til lille nyfødt

Til jul føder min yngste datter sit andet barn, som bliver en bette dreng.
En sen aftenstund for nylig måtte vi lige omkring fødeafdelingen på Skejby Sygehus. Heldigvis var det falsk alarm, så Frida kunne nøjes med at ligge til observation nogle dage.
Imidlertid var op til flere jordemødre særdeles interesserede i at få flere små strikkede huer til nyfødte :-)
 - og jo, nu er jeg så begyndt med lidt småtterier. Foreløbig én, der helt klart er til piger!
Jeg synes det er noget "gramsel" at sidde med, men på den anden siden er det go' fredagsstrik.

onsdag den 9. november 2011

Håndledsvarmer

Tiden er inde til noget, der varmer knoglerne. Så jeg måtte lige prøve denne hurtige lille sag.
Velegnet til frugtplukkere, udendørstegnere, hundeluftere, rygere og sikkert også andre frossenpinde...



Garn: Hifa
Pinde: nr 4
Knapper: Stof og stil

tirsdag den 8. november 2011

Kalejdoskopisk påfugl?

Færdigstrikket og let presset
og i bunden næsten som et kalejdoskop...
... som nu bli'r sendt i vaskemaskinen med cowboybukserne.

søndag den 6. november 2011

Bunden er nået...

...og enden er nær!
Dog heldigvis kun på min påfugletaske.

Jeg er selvfølgelig spændt på, om den arter sig i den sidste ende. Men det gjorde regnbuesjalet, så jeg satser.

Endehæftning bekymrer jeg mig ikke om. Da jeg strikkede regnbuesjalet, hæftede jeg ender efter ca. hver 20. firkant. Så er det her jo i småtingsafdelingen.
I øvrigt bli'r hver trådfarve jeg påbegynder hæftet, mens jeg strikker, så egentlig slipper jeg med at skulle hæfte det halve af, hvis alle ender bare skulle hæftes.

Efter mange indtagninger i bunden er jeg blevet enig med mig selv om, at det sidste skal sys sammen, så der ikke kommer bukler dér. Øverste kant bliver påstrikket en forstærkning. Derefter skal jeg strikke hanke.
Så er den klar til vaskemaskinen. Og pressejernet.
Og så foer til sidst. Med broderi og lommer.

tirsdag den 1. november 2011

Hæklede snefnug

Så er de hæklede sten klar til advents-dekorationen.

Hæklegarnet er helt hvidt. Den mindste af stenene har fra naturens hånd en masse glimmer - det ses vist ikke på billedet :-)