Mange jern i ilden

Det kan jeg bedst lide.
Jeg er nået langt på mandens sweater.
Det er et interessant design - som tidligere nævnt strikket ud i et, nedefra.
Det er ikke raglanærmer, men en konstruktion, hvor ærmerne "vokser" ud af kroppen, mens man strikker... bemærk ærmelinjerne, der går skråt udad! Herved er armhulen også blevet glatstrikket UDEN hul. Sweateren har en "falsk" sidesøm, som skulle give mere holdbar facon. Jamen, det er mageløst :-).
Opskriften er fundet på Ravelry, herfra er billedet også lånt

Her er min udgave, hvor jeg nu skal til at strikke halsen, før jeg gør sidste halvdel af ærmerne færdige

Desuden er jeg gået i gang med et resteprojekt.
Blackhill højlandsuld og New Zealand lammeuld er ved at blive til et selvdesignet tørklæde i rundstrik med mønsterrækker, hvor hvert lille mønster er på 4 masker og 5 omgange.

Den spidse begyndelse (og senere slutning) skyldes, at jeg ville afprøve "magic loop" med mine nye KnitPro Dreamz, som jeg fik i julegave
NB - garnet er ikke hæftet eller "spytsplejset"! Da alle ender ligger inde i tørklædet, bliver de bundet med to knuder..... uha uha. Men min håndarbejdslærerinde fra 50'erne kan vist ikke længere opponere :-)

På Kunstakademiet arbejder jeg nogenlunde støt. Af og til må jeg tage en hjemmedag. Når jeg er der, får jeg meget ud af det.
Herunder modeltegning på en halv time...

I det nye år er vi begyndt med croquis- og modeltegning og videoproduktion. Så jeg kommer til at arbejde både med noget gammelt og noget nyt.
Herunder croquis, få minutter, mens modellen bevæger sig, rejser sig, går sætter sig...

En lille finurlighed er det, at denne model er min yngste datter, der supplerer SU'en med lidt modelarbejde på Akademiet :-)

Garnvinde og krydsnøgleapparat

Så kom mine nye - og hurtigere - redskaber til at vinde garn med. Garnet på billedet er 600 meter pr. bundt. Men det mærkes ikke meget, og så bli'r nøglerne pæne og nemme at arbejde med.

Garnredskaber

Forleden købte jeg en masse newzealandsk lammeuld. Og den slags skal jo vindes op i garnnøgler. Heldigvis synes Tante Hanne i Odder, at jeg skulle ha' lidt rabat efter mit store køb, så jeg fik en vindepind (den kostede 65 kr.). Jeg synes den er nem at bruge. Og nøglerne bli'r pæne.

I dag er min mand på Fyn, og han har lovet at hente en garnvinde og et krydsnøgleapparat, som jeg har investeret i. Så regner  jeg med, at vindearbejdet kan tage mere fart. :-) Ja, jeg mener, når der nu er mere end en halv kilometer i sådan et bundt garn... Desuden er der jo Hifa-garnet med de farver, der ikke var i det  newzealandske... så det!