mandag den 16. juni 2014

Et halvt års strikkeliv...

Sikke mange sten, der kan ligge i vejen!
Viljen er god nok.
Helbredet tumler noget rundt.
Ihærdigheden og iveren er stor. Når altså helbredet vil.
Et tilbagefald i CIDP (den der nervebetændelse) betød ækle smerter i to måneder i vinter. Jeg ku' næsten intet røre. Men ku' heller ikke sidde og glo ud i luften. Så i den værste periode strikkede jeg med bomuldshandsker fra Matas. Ikke noget hit, men det gik dog.

Og så teknikken: den bærbare vil slet ikke, iPad'en vil ikke lægge billeder ind og mandens stationære... Ja, der kan jeg ganske enkelt ikke logge på. Indtil jeg skiftede fra Firefox til Safari.
FLHKTGYFUE€#+{£]]BVADR!

På skønne Fuerteventura, hvor jeg var med en strikkeveninde, fik jeg færdiggjort min ø-hopper-bluse:  My Greek Buttercup, som jeg påbegyndte på Kreta. 
Fakta
recycled denim fra www.garnudsalg.dk
top-down
raglan
magic-loop

Den er en korrigeret udgave af denne Buttercup, jeg fandt på Ravelry.
Fakta
Buttercup (på Ravelry)
2 tråde Samarkand far Garngaragen (ild/silke)
top-down
raglan
magic-loop

Herefter kunne jeg genoptage strikningen af cardiganen til min datter. Den havde ligget stille længe, fordi den var så varm at sidde med. Den er designet af mig selv.
Cardiganen lukkes med store tryklåse.
Fakta
design: mit eget
2 tråde sort højlandsuld fra www.garnudsalg.dk
Noro Kureyon farve 52
Magic loop
Top-down
Raglan
Fair isle
Små snoninger i raglanen og udtagningerne under taljen
Syet og klippet
Påstrikkede kanter

Efter den strikkede jeg Moore fundet på Ravelry. Jeg synes den var fin med sin asymmetriske konstruktion.

Der var angiveligt mange størrelser at vælge imellem. Dog tror jeg, designeren havde overset, at mennesker er tredimensionelle.
I hver fald ligger den nu i oppilningsbunken…

En dag i det tidlige forår sad jeg og studerede mine Hifa-2-trådede rester fra mit allerførste sjal (domino). Jeg pillede så alle gule/orange og blå/grønne rester fra. Derfor hedder den Ild og vand, Dråber og funker eller Restegildet.
Lidt inspireret af et billede af Christel Seyfarths frakke ville jeg lave min egen model. Jeg er vild med de ternede kanter, men ikke så meget til hippieblomster. På strikkefestivalen på Fanø mødte jeg god inspiration, som bestemt er indgået :-)
Jeg studerede mine fair-isle-strikkebøger og samlede min viden om design og praksis op. Tre semestre med dygtig strikkelærer giver bare så meget! Tak, Lene!!!
Undervejs blev jeg nødt til at supplere det gule garn, da det skulle fylde ret meget nederst.
Den bli'r go' varm til vinter ;-)
Fakta
design: mest mit
Hifa 2-trådet uld ca. 1150 gr.
pinde 3
magic loop
fair isle
bottom-up
klip og sy
i-cord
biese
forkortede runder (krave og kalskant, som er samlet op og strikket rundt langs forkanten)
strikketid: to en halv måned…

Netop nu er er jeg i gang med endnu et eget design, Gaudi's Dragon.
Jeg havde købt noget lækkert lækkert blødt garn i to grå nuancer.
Egentlig ville jeg strikke en bluse i let A-form. Men efterhånden som arbejdet skred frem, kunne jeg se, at der var garn nok. Så jeg udvidede projektet til en kjole :-)
Da kjolen er strikket oppefra, er der jo muligheder for lidt leg, efterhånden som ideerne opstår.
Derfor bliver der fra lige under ærmegabene tilføjet små grønne angorabobler midt bag...
Fakta
"Gaudi's Dragon"
design: mit eget
Granite i farverne 2597 og 2598 (50% uld og 50% silke)
filarte Angora Baby i farve 1021
top-down
rundpind
magic loop
raglan
bobler i hver anden stribe
i-cord i halskant
let A-form

6 kommentarer:

  1. Flotte ting, du har strikket trods sygdom. Det er virkelig godt gået. Fortsat god bedring fra Kirsten.

    SvarSlet
  2. Hei Ulla, jeg fand deg i blogg-landia. Hyggelig. Så vakker du strikker. Jeg liker veldig fine mønster og farger. Og jeg prøver med Fair Isle også - for datter og for meg lua. Jeg kjøpte garn fra Rowan for jakken med Fair Isle... det blir en lang veien :-) Jeg liker din deilige Fair Isle jakken - herlige farger og fine mønster. Jeg heter Viola og sender hilsen til deg.

    SvarSlet
  3. Godt du har fået det bedre, det er frygteligt med konstante smerter. Vildt flotte ting du har fremtryllet med strikkepindende :)

    SvarSlet
  4. det er en skøn kjole du har lavet, har fundet opskriften på ravelry, så det bliver mit vinterprojekt, tak fordi du deler:)

    SvarSlet
  5. så fik jeg strikket din fine kjole, ville gerne vise den men ved ikke hvordan jeg sætter den ind:)

    SvarSlet
  6. I am extremely impressed along with your writing abilities, Thanks for this great share.

    SvarSlet