torsdag den 10. oktober 2013

Fanø På Pinde Og Nåle

Nøj, hvor vi havde ventet længe!
Og forberedt os. Og glædet os!

Fanø Strikkefestival 20.-22. september

10 strikkeglade kvinder med tilknytning til strikkefællesskabet "På pinde og nåle" drog i næsten samlet trop til Fanø.

Vejret var rigtig pænt og vi boede i to lejligheder i Fanø Bad. En lille detalje var, at den ene lejlighed var møgbeskidt, servicen under lavmål.... Men erstatning er nu på vej.

Ingen af os havde meldt os til workshops - vi synes der er gået noget pengemaskine i skidtet: køb af badge for blot at besøge garnindkøbssteder. Det er nu at stramme den rigeligt.
To deltog i Christine Feldthaus' peptalk fredag aften, de morede sig vist fint.
Ellers stod fredag på god mad og drikke, strikning, stikning og atter strikning. Afbrudt af en del snak og grin.

Lørdag drog vi øen rundt og besøgte udstillinger og butikker. Og nogle af os fik vist også slidt på både dankort og kontanter.
Personligt kunne jeg fint klare mig uden indkøb. Ihukommende alle mine gode investeringer hen over sommeren. Dog havde jeg en lille krise, da jeg havde fingrene i noget lækkert moskusuld...
overalt myldrede det med strikkeglade mennesker.
Mange valgte som jeg selv at strikke i det offentlige rum, mens man nu alligevel var nødt til at hvile benene lidt en gang imellem. Buttercup i Samarkand (uld og silke).
På et tidspunkt kom denne smukke frakke forbi - en "afledning" af en Christel Seyfarth-ting. Jeg kan faktisk bedre lide afledningen!
Ellers var der jo også inspiration at hente

Jeg havde vist lidt håbet at møde strikkebekendte og bloggere..... men kan også se, hvor svært det kan være med så "overbefolket" en ø!

Strikkefestival igen?
Jo. Men måske laver vi vores egen 10-personers. I et stort sommerhus ved Vesterhavet. Nær nogle skønne garnforhandlere...


Kretensisk mellemhop

En skøn uge med mine to døtre er slut. Tilbage på pinden...

....pinden er Kunstakademiet, strikkekursus, strikkefælleskaber, bronzestøberkursus og alt det andet.

Vi var en uge på Kreta, på hotel Nana, som ligger uden for Chania. Vi var der også for 20 år siden. Dejligt gensyn!
Det er stadig et skønt lille hotel og en dejlig ejer, som netop er fyldt 70 år. Hun er lige hjertelig og omsorgsfuld. En ægte græker. I vinterhalvåret bor hun i Californien. Hvortil hun har inviteret min mand og mig på besøg, når vi på et tidspunkt kommer derover.... et snart 30 år gammelt løfte til min mand: USA-rejse.
Bougainvillea og nerie blomstrede ufortrødent. Ligeledes den smukke blå snerle, som næsten ser ud, som om den har indlagt lys.
Når vi åbnede køkkenvinduet, væltede palmens blade ind og hilste på os.

Vi boede i en toværelses lejlighed med stor altan og skønne planter over det hele. Der tilbragte jeg meget tid.
Det her billede er jeg bare vild med! Altanen var lidt solafskærmet af en slags gitterværk, som lavede utroligt fine mønstre sammen med solen på det hvide murværk.

Pigerne frekventerede den nærliggende strand nogle gange.
Jeg er ikke det store badedyr eller soldyrker. Ligesom voldsom varme ikke helt er et hit. De første dage rumsterede temperaturen omkring de 30 gr. om dagen og over 20 om natten.
Måske kan det undre, hvad jeg så vil i det klima?
Tjah, jeg nyder de anderledes omgivelser, at være ude, at slippe for dagligdagens gøremål og så at opsøge kultur og historie.
En af de meget varme, men også skyede dage havde vi lejet en bil for at gense Knossos.
Knossos er en udgravning og delvis rekonstruktion af palads/ by fra den minoiske periode.
Som altid, når jeg besøger "gamle" steder, måtte jeg fotografere krukker - dels fordi de er fascinerende i størrelse og udformning - dels fordi jeg periodisk har såvel drejet som "pølset" krukker op.

Turen er lang, ja ikke fordi knap 150 km egentlig er noget særligt. Men græske "motorveje", sving og stigninger gør turen til to en halv times "fornøjelse" hver vej. Udsigten er dog fantastisk for passagererne, særligt på hjemvejen. Utroligt smukke klippeformationer ud i havet.
Mens vi var på Knossos, hørte vi markant buldren i det fjerne, og ganske rigtigt brød uvejret løs, da vi skulle køre hjem. Der kom rigtig meget regn med deraf følgende jordskred ind over vejen.
Vældig eksotisk. Eller noget. Men helskindet kom vi da hjem.

Garn og trærundpind slap gennem sikkerhedskontrollen både ud og hjem. Jeg undlod at spørge... så måtte de jo sige til, hvis de så noget mistænkeligt. Jeg fik slået op til min kretensiske Buttercup, som jeg i ugens løb nåede halvvejs på.
Jeg har valgt at pusle med et gittermønster på bærestykket. Og kan se det nok kræver en række hæklede fastmasker. Garnet er recycled cotton indigo tweed fra Garnudsalg. Blødt og delikat at strikke i, når der er god varme på...
Mine ben rækker ikke langt, men strikke kan jeg altid!

Måske var det for, at vi ikke skulle få det store kuldechok, når vi kom hjem? Det er ikke godt at vide. I hvert fald sluttede vi ferien med gedigent regnvejr, uha! Og sidste dag var der 16,5 gr! Der fik jeg sandelig brug for det medbragte sjal...

I ugens løb spiste vi på områdets forskellige restauranter, som regel en god oplevelse. Og bestemt rimeligt i pris.
Oftest havde vi søde, men underernærede og omsorgssvigtede katte som bisiddere. De står mit hjerte nær, fordi vi selv har kat. Og jeg har skam fortalt hende My/ Ib, at hun både er heldig, forkælet og overvægtig!





søndag den 25. august 2013

Jeg prøver at tage HÅND om kunsten...

Året er begyndt 12. august på Århus Kunstakademi.

Fantastisk! Jeg går nu på fagskole, og det er så inspirerende. Indtil videre går jeg på den grafiske linje - altså alt det, der handler mest om tryk af forskellig slags.

Der er taget hul på to ting: ætsninger i kobber og en af de store gamle banebrydende renæssancekunstnere Albrecht Dürer . Det hænger fint sammen, for en stor del af hans arbejde var faktisk grafik.
File:Dürer rhino full.pngHer hans skønne næsehorn...

Vi studerer så hans teknikker, bl.a. i forbindelse med studier af hænder
Læseren kan her erfare at jeg er venstrehåndet...

Jeg er blevet så bidt af det med hænder, at jeg nu via Facebook og egen fotografering er i besiddelse af mindst hundrede hænder varierende fra 1/2 år op til 90 år!

Jeg kender ikke præcist mit endemål endnu - men pusler både med tegninger, billedbehandling og tekster om hænder.
 Genboens hånd, tegnet og fotobehandlet (Photoshop og Superphoto) a la gammel tid
Egen hånd via App'en MegaPhoto

Hele processen med HÅND er så mit eget projekt.

Egentlig kommer vi til at lave en parafrase over Albrecht Dürer, altså et værk, som er Dürers, men hvor vi tolker noget nyt ind.








Homeparty med garn!

14 medlemmer fra mine to strikkefællesskaber var den 21. august samlet til homeparty med garn.... jo jo! Det kan man skam godt.

 Vi havde besøg af GarnGaragen. Det så ud til der blev gjort nogle handler.


Selv skulle jeg ikke lige have klinket noget.....  eftersom jeg her i sommer indkøbte ca. 7 kg Samarkand til særdeles fordelagtig pris.

Men dejlig aften med skønne kvinder.

Gemini - når en sag har flere sider

Det varme vejr her i sommer gjorde, at jeg måtte slippe datterens cardigan i ren uld for en stund. Det blev alt for varmt at sidde og strikke på den.

Så jeg lavede et lille mellemhop

Gemini af Jane Richmond, fundet på www.ravelry.com

Jeg er lidt charmeret af, at den har to forsider - Derfor hedder den Gemini (tvillinger): med mønster eller uden (sidstnævnte er så med mønster på ryggen…)

 
Opskriften angiver udtagninger på hver omgang i raglanen efter mønster.
Da jeg kunne se ærmevidden (!) for mig, hvis jeg gennemførte det, valgte jeg efter 10 omg at fortsætte udtagninger på for- og bagside på hver omg, men på ærmerne kun hver anden. Det virker ok efter prøvning.

Rib på ærmer og underkant har jeg strikket med drejet ret på hver anden pind for at stramme ribben lidt op. Jeg synes også det blir pænere!

Jeg har hæklet fastmasker rundt i hele halsudskæringen, da den har en tendens til at flane. Jeg begyndte hæklede i et hjørne. I hjørnene hæklede jeg 3 masker sammen hver gang.

  • Garn: ren hør (Maxlino fra CTF) - kender ikke firmaet, men det er købt på Hamburg Wollfabrik sidste efterår
  • Pind 3,5 og hæklenål 3
  • Garnforbrug: 510 gram (løbelængde ukendt)

fredag den 19. juli 2013

Fanø er ferie-fin

Sammen med mand, døtre og de to børnebørn har vi været en uge i sommerhus på Fanø.
Vi havde lejet en Ford Transit, så alle samt pakkenellikerne kunne være der. Og tænk! Så kom ferievejret.

Huset var et rigtigt sommerhus, sådan som vi synes det skal være, ikke alt for overtjekket smart. Men funktionelt og rummeligt.
Sommerhuset ligger i Rindby, lige syd for Nordby.
Om ikke der var havudsigt, så var der i hvert fald havkig.
Området er kuperet og ligger næsten som naturområde. Snart fandt vi også ud af, at dyrelivet var hyggeligt og interessant.
Den første vi stødte på, var ham her fætter fasan. Han kom gerne helt hen til køkkenvinduet. Vi har tidligere beboere mistænkt for at servere lidt for ham. Vi gav ham så lidt havregryn, men historien melder intet om, hvorvidt han var tilfreds.
 Efter nogen studeren af disse huller...
...fandt vi ud af, hvem der var den ansvarlige.
Fanø vrimler med vilde kaniner, som ugenert hopper omkring, til stor morskab også for børnebørn.

Desværre nåede ingen at knipse, da der pludselig stod et rådyr skråt neden for vores altan - men det var der.

Omend det var meget blæsende - og lidt køligt - ved vandet, var det et stort hit for de mindste
Ligesom skovlegepladsen med masser af plads og gedigne legeredskaber fik gang i aktiviteterne
Sønderho er en fin lille by med mange smukke gamle huse
Yarnbombing findes sandelig også på Fanø. Tjah, men nu har øen jo sin egen strikkefestival hvert andet år. Sammen med en flok medstrikkere besøger jeg i øvrigt den i år i slutningen af september.
 Jeg fik faktisk også strikket hele skulderpartiet på ældste datters cardigan.

Dejlig uge!




Gode tilbud på garn

www.garn-garagen.dk vil ikke længere føre Samarkand, en lækker blanding af uld og silke. Så jeg har valgt at lave et rimeligt fornuftigt lager. Og ja, jeg var en af dem, der nåede det... Løbelængde 575 m pr 100 gr. Der er ca. 1 kg i de store cones.

Andre steder på nettet (via grupper mm på Facebook) har jeg fundet Noro garn i flere omgange.
 Silk Garden, som er en blanding af uld og silke (10 af venstre kombination, 8 af højre)
 
Kureyon, som er ren uld (3, 3, 3 og 5 af de forskellige kombinationer).

Foreløbigt indgår nederste til højre som lidt fair isle på en selvdesignet cardigan til ældste datter.

Men ellers er det indtil videre klappegarn, garn til modning, isoleringmateriale, pensionsopsparing og alle de andre fornuftige undskyldninger, vi nu kan komme på.
For slet ikke at tale om den svimlende besparelse, jeg har gjort ved investeringerne...

Som i de gode 50'ere

I år har jeg været rigtig spændt på høstudbyttet i haven.

Sidste år var rigtig ringe - frost i blomstringsperioder er aldrig noget hit for frugttræer og buske.

Men de stakkels planter gjorde intet i år, før foråret ankom meget sent. Og relativt varmt. Så kan det nok være der blev blomstret!

Så hovederne på matriklen har været både gemt og beskæftiget i buske og mellem grene.
I går blev solbærene plukket - i alt 8,7 kg fra én busk.


De er nu omsat til 21 glas gelé og 8 glas marmelade. Økologisk vel at mærke. Her blir kun roserne gødet!
For nogle år siden, da min mor stadig levede, kunne jeg forstå på hende, at solbær var for "fine" til at lave gelé af. Det synes vi nu ikke her i huset, for der er ski så mange af dem.
Den kvikke læser undrer sig måske over vores hang til solbærgelé? Og ja, det smager godt. Men en del af det ender som små gaver til dem, der ikke selv lige har en solbærbusk.

I dag har jeg plukket 2,4 kg ribs. Ikke nogen storslået høst, de sad på en lidt pimslet busk, som er den sidste ud af tre, der oprindeligt var i haven. Det er fint nok - det er mest til julemaden, at den hjemmelavede ribsgelé giver glæde.
Saftafkogningen foregår i min formidable Mia Safter, som jeg har arvet efter min mor. Den er fra en gang i 50'erne. Hvor jeg naturligvis fulgte tæt med i alle syltningens mysterier: geléprøven, atamon, henkogning, hvepse, afskumning (kors hvor det - altså skummet -) smager godt!), hygiejne, sukkerpriser, syltofan og hvad det nu hedder alt sammen.

Endelig blev det kirsebærrenes tur. 1,36 kg var der. Sorter: syltekirsebær og fuglekirsebær (vilde). Begge er godt sure, men yderst smagfulde. Efter udstening kommer de i fryseren for siden at ende som bedste kirsebærsovs til ris a la mande'n nord for Alperne. Den smager nemlig af kirsebær, og ikke rigtig af vand.
De år, hvor der har været mange kirsebær, har jeg også lavet marmelade af dem. Hold fast, hvor det smager himmelsk!

Nu er der høstpause et stykke tid. Så venter stikkelsbærrene, Clare Fries, derefter brombærrene, hyldebærrene og Ingrid Marie-æblerne. Alt ser lovende ud på disse planter.
Hyldebærrene koger jeg også saften af på Mia Safter'en. Godt til fæle halse og host, når det kommer så vidt. Eller til hyldebærsuppe med pærer. Nam nam!

Løbende hen over sommeren høster jeg vilde jordbær, som vokser hist og pist og alle vegne i haven. De ryger alle direkte i Brøndum, som "omdanner" det hele til solskins-jordbær-smag, der indtages til julefrokoster. Også paradisæbler finder vej ned i Brøndum.

Jeg må vist vente noget endnu, før mandeltræet begynder at kaste noget af sig. Det blev plantet sidste år.

Den opmærksomme læser, der har udholdt læsningen helt hertil, kan så få at vide, at vi kun dyrker afgrøder over jorden. Da ingen af os har bentøj til at ligge og rode i og omkring jorden.
Undtaget er lidt krydderurter i potter.


fredag den 5. juli 2013

Cardigan with stripes, but no stars...

35 dage...

Ind imellem afbrudt af andre strikkeprojekter.

Med udgangspunkt i Liselotte Wellers sweateropskrift på Slagt en hellig ko har jeg konstrueret og strikket en lun sweater.


Jeg har lavet bullen lang, ærmerne relativt korte (jeg er en af dem, der altid dypper ærmer i alt, hvad der kommer i nærheden...), tillagt et par lommer og valgt kun at "indføre" knapper et stykke ned ad cardiganen, da jeg alligevel aldrig lukker sådan en helt.

Lommerne er strikket i glatstrikning, dog er 2 masker i hver side strikket vrang, så lommerne sidder mere.... ja, glat.

Teknikker
  • topdown
  • raglan
  • seamless (og jeg mener det!)
  • strikket på rundpind
  • maskinsyet, klippet og forkanter påstrikket
  • integrerede lommer (laver dem 5 masker bredere på kommende projekter) 
Garn (alle fra www.garnudsalg.dk )
  • Blackhill lammeuld (235 gr brændt orange)
  • Blackhill silk mohair (75 gr brændt orange og 65 gr kastanje)

Nye på pindene

 Cardigan til datter. Konstruktion helt min egen :-) Garn Blackhill hølandsuld og Noro Kureyon.
Ostetørklæde i Kauni, farve EP og sort.