lørdag den 31. marts 2012

Stribet poncho

Så er den stribede poncho i Kaunis farveskiftegarn klar. Med knapper og det hele...




Sådan her så den ud på vrangen, mens jeg strikkede den...



Jeg synes faktisk selv, den er blevet ok :-)

mandag den 19. marts 2012

Mere farveskift

Ponchoen skrider fremad - 60 cm strikket, mangler 28, før knaphuller skal strikkes :-)

søndag den 18. marts 2012

"Vi har så travlt, så travlt!"

"... så derfor må vi tage en slapper en gang imellem."

"Det er lidt svært at se, men her ligger vi synkront i to etager."


"Hun har vasket mit tæppe, så nu er det lige til at omfavne!
For min skyld kan hun bare strikke videre, for nu vil jeg kigge på indersiden af øjenlågene... ZZZ"

"Ukendte" eller glemte projekter... eller kan du stikke den?

Jeg ved,  jeg ikke er den eneste!
Det lader til, at jeg som regel har 8-10 håndarbejder i gang ad gangen. Det har jeg accepteret. Så er der noget til enhver lejlighed og grad af opmærksomhed.

Jeg har vist også lidt "ældre" sager liggende, f.ex. flere påbegyndte sokker (mest udtryk for trangen til håndarbejde, men mange blev skam også fuldført).

Den følgende sag har mere ultimativ karakter, fordi den næsten kan placeres rent "historisk".

For halvandet år siden skulle vi renovere vores vandskadede pulterkammer i kælderen.

Her dukkede den dejligste blåstribede bomuldstrøje op, der mangler kun noget af et ærme.
Nå skidt pyt! Det kan ikke tage mange øjeblikke at gøre den klar - og der er go' tid, knægten (andet barnebarn) er kun tre måneder og vil nok være ca. 5 år, før han kan passe den.

Trøjen var sammen med en hjemmesyet blåternet spencer et sæt til min da 6 år gamle ældste datter.
Så strikkeret må ha' stået på i (hold nu fast) 1984.

God garnkvalitet, der ikke sådan går til...
:-)

tirsdag den 13. marts 2012

Hurra for Kaunis farveskift

Vidunderligt, hvordan effekten er, blot man strikker striber med Kaunis effektgarn :-)
Det inspirerer jo til at pusle med eget design...

søndag den 11. marts 2012

Fiberfest og ny inspiration

"Du ku' måske holde en lille pause et par dage?" sagde manden med et smil. Jeg har her i de seneste dage afsluttet et par håndarbejder.
"Er du gal??? Jeg får abstinenser!"

Lørdag var jeg til fiberfest i Ry. Det var rigtig hyggeligt - med snak med mest ukendte, men også med enkelte bekendte.

Og inspireret af Mikaunika er jeg begyndt på en stribet poncho i Kaunigarn. :-)
Billede følger en af de nærmeste dage...

Hæklet tæppe flytter til Nørrebro

Et af mine TV- og bilpassagerprojekter er nu klar til "bortadoption": Tæppet flytter til en altan på Blågårds Plads, hvor det skal værne mod susende vinde og træk. Projektet er én kæmpe oldemorfirkant.

Størrelse: 135x135 cm
Garn: ren uld fra Netto
Forbrug: 15 nøgler (a 50 gr) blågrøn meleret og 2 nøgler sort
Hæklenål: 4
Teknik: "oldemorfirkant"

... og matchende nederdel og benvarmere

For det første er barnebarnet glad for sin lyserøde trøje.
For det andet skulle jeg have udryddet det kunstige garn.

Så er der
en patentstrikket nederdel og





et par patentstrikkede benvarmere. Sidstnævnte kan hun vist vokse i :-/

mandag den 5. marts 2012

... nu med matchende pandebånd

Frejas hurtigtrøje

Jeg nåede det! Frejas trøje er klar til endnu et par kolde dage.
På pinde nr. 7 går det bare rigtig stærkt.
 Særlig når man får hjælp af en træt og tilpas kat :-)
 Perle- og glatstrik...
...og meget enkelt design

torsdag den 1. marts 2012

Stakkels barn!

.... ja, det er barnebarnet, jeg snakker om. Tænk, pædagogerne henne i børnehaven synes, hun skal have en varmere trøje.

Og man er vel strikkende mormor! Så nu er jeg halvvejs med en hjemmekomponeret asymmetrisk cardigan i - hold fast - akrylgarn, lyserød! Garnet fordi barnemoderen har et stærkt speget forhold til uld, farven fordi en 3-årig prinsesse nødvendigvis VIL have den farve.
Så man er ikke kun strikkende mormor, man er også samarbejdsvillig. Selv om man normalt kun har uld, bomuld, silke og hør på sine pinde....

Billede følger snart - hun skal jo nå at have den, inden den sidste varslede "vinterdel" går over og foråret bare er en realitet sammen med den kække solsort i min have :-)