fredag den 14. september 2012

CIDP og erstatning, fat mod...

Efter næsten 2 år og et afslag i første omgang, har fornyet vurdering ført til, at patientombuddet omsider giver mig ret i, at jeg blev syg som følge af medicin, jeg ikke kunne tåle.
I sundhedsverdenen kendtes ingen fortilfælde, og det gjorde ikke min sag lettere.

I september 2009 fik jeg en røntgenundersøgelse, hvor jeg skulle have kontraststoffet Visipaque. Heldigvis viste undersøgelsen ingen ubehageligheder.
Men kontraststoffet fik fatale følger. De første dage blot som overfølsomhedsreaktion. Og det skulle blive værre.
I slutningen af september var jeg lam i benene og delvist lammet i resten af kroppen. Samtidig levede jeg i et ubeskriveligt smertehelvede. Indlæggelse på en neurologisk afdeling afslørede, at det er en kronisk nervebetændelse (CIDP). Herefter fulgte lang indlæggelse og genoptræning på Hammel Neurocenter. I alt var jeg indlagt i fire en kvart måned. Efter hjemkomst var jeg med jævne mellemrum indlagt til medicinsk behandling.
I dag tager jeg medicin (immunglobulin) hjemme, som holder mig fri af kørestol og andre "fortrædeligheder".

Alt i alt går det rimeligt, jeg har dog måttet forlade arbejdsmarkedet, men kan klare at være studerende på Kunstakademiet i Århus.

Mit gamle liv og helbred vender selvfølgelig ikke tilbage. Men en erstatning er etisk og menneskeligt  på sin plads, så tilværelsen måske kan "opkvalificeres" lidt.
Størrelsen af erstatningen er ikke fastlagt endnu, så jeg venter tålmodigt, til den del kommer for en dag.

Pointe: Giv ikke op, det sker at "systemet" får øjnene op for den lille mand (som i dette tilfælde er en noget stor kvinde...).

1 kommentar:

  1. Stort stort tillykke til dig. Hvor må det være dejligt.

    SvarSlet