fredag den 19. juli 2013

Fanø er ferie-fin

Sammen med mand, døtre og de to børnebørn har vi været en uge i sommerhus på Fanø.
Vi havde lejet en Ford Transit, så alle samt pakkenellikerne kunne være der. Og tænk! Så kom ferievejret.

Huset var et rigtigt sommerhus, sådan som vi synes det skal være, ikke alt for overtjekket smart. Men funktionelt og rummeligt.
Sommerhuset ligger i Rindby, lige syd for Nordby.
Om ikke der var havudsigt, så var der i hvert fald havkig.
Området er kuperet og ligger næsten som naturområde. Snart fandt vi også ud af, at dyrelivet var hyggeligt og interessant.
Den første vi stødte på, var ham her fætter fasan. Han kom gerne helt hen til køkkenvinduet. Vi har tidligere beboere mistænkt for at servere lidt for ham. Vi gav ham så lidt havregryn, men historien melder intet om, hvorvidt han var tilfreds.
 Efter nogen studeren af disse huller...
...fandt vi ud af, hvem der var den ansvarlige.
Fanø vrimler med vilde kaniner, som ugenert hopper omkring, til stor morskab også for børnebørn.

Desværre nåede ingen at knipse, da der pludselig stod et rådyr skråt neden for vores altan - men det var der.

Omend det var meget blæsende - og lidt køligt - ved vandet, var det et stort hit for de mindste
Ligesom skovlegepladsen med masser af plads og gedigne legeredskaber fik gang i aktiviteterne
Sønderho er en fin lille by med mange smukke gamle huse
Yarnbombing findes sandelig også på Fanø. Tjah, men nu har øen jo sin egen strikkefestival hvert andet år. Sammen med en flok medstrikkere besøger jeg i øvrigt den i år i slutningen af september.
 Jeg fik faktisk også strikket hele skulderpartiet på ældste datters cardigan.

Dejlig uge!




2 kommentarer:

  1. Fanø er skøn- flotte billeder af dyreliv mv.

    SvarSlet
  2. Ja Fanø er skøn når vejret er godt, men den evindelig vind kan man desværre ikke fjerne ;o)
    Måske vi ses til September .. der kommer vist en del af dem jeg blogger med, jeg vil da reklamere for mit Bloggerskilt når vi nærmer os.

    SvarSlet