I oktober 2010 besluttede jeg, at vores to røde sofaer skulle have et mere farverigt slumretæppe end de to nydelige råhvide uldne plaider.
Så jeg fandt (og købte supplerende) masser af garn i strømpegarnstykkelse i vekslende uldne kvalitetermed forskellig stoflighed. Farverne var hvide, grå og røde. Helt bevidst skulle striberne ikke gentages i fast mønster, men måske spille lidt mere op til hinanden.
Selve bølgeteknikken googlede jeg.
Hen over vinteren hæklede jeg på det i tide og utide. Ind imellem havde jeg også andre projekter på bedding. Og jeg havde besluttet mig for, at det her måtte få lov til at tage tid.
Jeg mente jeg havde taget højde for den bredde (!), tæppet ville få, når nu bredden ville blive påvirket af teknikken (det gør det færdige arbejde smallere). Men det var åbenbart ikke helt nok. Så jeg har besluttet mig for at hækle langs siderne - formentlig i et begrænset farvevalg fra paletten, ellers bli'r det nok for uroligt at se på.
onsdag den 27. juli 2011
Klippe og klistre
På et tidspunkt blev jeg vældig optaget af at klippe og klistre, lave decoupage. Jeg har mest lavet ting med servietter (min samling med motiver er næsten uhyggelig stor...). Æsker køber jeg, hvor jeg finder dem billigt - Netto f.eks.
På et tidspunkt fandt jeg nogle gåseæg på et antikloppemarked. Da det var tæt på julen, blev de dekoreret med julede motiver med guld, glansbilledengle og blonder, hvor prikken over i'et blev swarowski-sten fordelt med rund hånd (billigt købt hos den lokale stofhandler).
Jeg fik virkelig blod på tanden, så jeg fik googlet mig til en landmand, som havde udpustede gåseæg. Så nu har jeg cirka 100, hvor af nogle i serier på tre er dekoreret med blomster.
Til en frimærkesamler lavede jeg en lille æske og en notesbog, som han kunne være bekendt at have liggende fremme.
Nå, men "vatrondeller" (alias hjemmehæklede små dimser set på en blog) kalder. Så jeg vil sætte mig på rosenbænken i solskinnet.
tirsdag den 26. juli 2011
Mens vi venter på lillebror...
Ganske vist kommer lillebror (barnebarn nummer to) ikke før til jul, men det er jo godt at være i god tid. Derfor ligger det første lune svøb klar nu, strikket diagonalt og med en lille hætte som på et babyhåndklæde.
Sommerhygge i regnvejr
Sidste år fik jeg produceret en masse gæstehåndklæder til eget forbrug, plus nogle vaskeklude - lyse farver, for det var rester efter det hæklede tæppe.
Med det blandede vejr har jeg fået strikket seks håndklæder til foræring sammen med en lækker sæbe og en lavendelbouteille.
Jeg kan nu også finde på at strikke i godt vejr: jeg har den dejligste rosenbænk under grantræets skygge med en mild brise fra bedet med engelske roser. Og så lige en kaffekop inden for rækkevidde og ofte mindst en sort kat, der holder vagt eller snorksover :-)

søndag den 24. juli 2011
Vandskade og hvad deraf følger...
I påsken 2010 opdagede vi en kæmpe vandskade i vores pulterkammer i kælderen - naturligvis onsdag aften, hvor VVS er futtet i sommerhus hele bundtet.
Nå, men kælderen blev tømt for gods og fugt, rørene fornyet til plastik (som ikke kan tære li'som jern). Og så fulgte en periode med oprydning og udsmidning.
Den gode nyhed var, at jeg pludselig fik samling og styr på alt mit garn, strikkepinde osv.
Af bomuldsrester begyndte jeg et projekt oldemortæppe i pastelfarver. Jeg måtte dog snart købe supplerende garnnøgler - ja, det udviklede sig til en jagt efter de rette. Jeg fandt ud af at Coop's økologiske bomuldsgarn var godt og billigt materiale, da det kom på tilbud.
Der skulle en djævelsk masse lapper til, så jeg lavede skema over farvekombinationer osv. Jeg hæklede til den bitre ende. Ja bortset fra at der var 996 af dem!
Alle lapper blev omhyggeligt lagt op i rækker og kolonner - lige til at sy sammen. Her fik jeg en del hjælp af yngste Ib (alias My), som lagde sig midt i det hele.
Det hele endte dog godt - tæppet ligger i dag i vores gæsteværelse "Rosenkammeret", som blev renoveret samtidig med pulterkammeret.

onsdag den 20. juli 2011
Nogle gange er det ikke så galt, at det ikke er godt for noget...
Efter mobilpungen med roser var jeg tabt til broderier i en periode på flere måneder.
Min farmor havde efterladt sine fine ca. 100 år gamle berlinermønstre med roser og andre godter.
Jeg valgte tre motiver ud og kløede på med stamajsyningen. Hvis nogen havde fortalt mig det for bare et halvt år siden, havde jeg fået min ungpigekulør igen af bar' flovhed!
Men jeg ku' heldigvis trives vildt godt med nål og garn. Monteringen betalte jeg mig fra i Broderi Moderne i Århus.
Efterfølgende stod jeg med en del restegarn... men en dag fandt jeg løsningen - også i Broderi Moderne: "I krisetider bruger man da sine rester!"
Fluks komponerede jeg en pude over et af farmors gamle mønstre med de farver, der nu var til rådighed. Som en kuriositet broderede jeg ordet "Krisepude" nederst på puden. Jeg er selv lidt stolt af den, da jeg synes fordelingen af farverne uden om roserne blev rigtig fin :-)

tirsdag den 19. juli 2011
Mit første broderi i næsten 40 år...
| Tilføj billedtekst |
Jeg ku' bare mærke, jeg skulle i gang med et eller andet. I rigtig mange år har broderier været yt for mig. Men hva' nu hvis...
Derfor valgte jeg - som en prøve - at brodere en taske til mobiltelefon, fordi jeg hele tiden skulle have den på mig.
Senere kom mange flere broderier til, dem vender jeg tilbage til hen ad vejen :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)