Fanø er ferie-fin

Sammen med mand, døtre og de to børnebørn har vi været en uge i sommerhus på Fanø.
Vi havde lejet en Ford Transit, så alle samt pakkenellikerne kunne være der. Og tænk! Så kom ferievejret.

Huset var et rigtigt sommerhus, sådan som vi synes det skal være, ikke alt for overtjekket smart. Men funktionelt og rummeligt.

Sommerhuset ligger i Rindby, lige syd for Nordby.
Om ikke der var havudsigt, så var der i hvert fald havkig.
Området er kuperet og ligger næsten som naturområde. Snart fandt vi også ud af, at dyrelivet var hyggeligt og interessant.

Den første vi stødte på, var ham her fætter fasan. Han kom gerne helt hen til køkkenvinduet. Vi har tidligere beboere mistænkt for at servere lidt for ham. Vi gav ham så lidt havregryn, men historien melder intet om, hvorvidt han var tilfreds.

 Efter nogen studeren af disse huller...

...fandt vi ud af, hvem der var den ansvarlige.
Fanø vrimler med vilde kaniner, som ugenert hopper omkring, til stor morskab også for børnebørn.

Desværre nåede ingen at knipse, da der pludselig stod et rådyr skråt neden for vores altan - men det var der.

Omend det var meget blæsende - og lidt køligt - ved vandet, var det et stort hit for de mindste

Ligesom skovlegepladsen med masser af plads og gedigne legeredskaber fik gang i aktiviteterne

Sønderho er en fin lille by med mange smukke gamle huse

Yarnbombing findes sandelig også på Fanø. Tjah, men nu har øen jo sin egen strikkefestival hvert andet år. Sammen med en flok medstrikkere besøger jeg i øvrigt den i år i slutningen af september.

 Jeg fik faktisk også strikket hele skulderpartiet på ældste datters cardigan.

Dejlig uge!

Gode tilbud på garn

www.garn-garagen.dk vil ikke længere føre Samarkand, en lækker blanding af uld og silke. Så jeg har valgt at lave et rimeligt fornuftigt lager. Og ja, jeg var en af dem, der nåede det... Løbelængde 575 m pr 100 gr. Der er ca. 1 kg i de store cones.

Andre steder på nettet (via grupper mm på Facebook) har jeg fundet Noro garn i flere omgange.

 Silk Garden, som er en blanding af uld og silke (10 af venstre kombination, 8 af højre)

 

Kureyon, som er ren uld (3, 3, 3 og 5 af de forskellige kombinationer).

Foreløbigt indgår nederste til højre som lidt fair isle på en selvdesignet cardigan til ældste datter.

Men ellers er det indtil videre klappegarn, garn til modning, isoleringmateriale, pensionsopsparing og alle de andre fornuftige undskyldninger, vi nu kan komme på.
For slet ikke at tale om den svimlende besparelse, jeg har gjort ved investeringerne...

Som i de gode 50'ere

I år har jeg været rigtig spændt på høstudbyttet i haven.

Sidste år var rigtig ringe - frost i blomstringsperioder er aldrig noget hit for frugttræer og buske.

Men de stakkels planter gjorde intet i år, før foråret ankom meget sent. Og relativt varmt. Så kan det nok være der blev blomstret!

Så hovederne på matriklen har været både gemt og beskæftiget i buske og mellem grene.
I går blev solbærene plukket - i alt 8,7 kg fra én busk.

De er nu omsat til 21 glas gelé og 8 glas marmelade. Økologisk vel at mærke. Her blir kun roserne gødet!
For nogle år siden, da min mor stadig levede, kunne jeg forstå på hende, at solbær var for "fine" til at lave gelé af. Det synes vi nu ikke her i huset, for der er ski så mange af dem.
Den kvikke læser undrer sig måske over vores hang til solbærgelé? Og ja, det smager godt. Men en del af det ender som små gaver til dem, der ikke selv lige har en solbærbusk.

I dag har jeg plukket 2,4 kg ribs. Ikke nogen storslået høst, de sad på en lidt pimslet busk, som er den sidste ud af tre, der oprindeligt var i haven. Det er fint nok - det er mest til julemaden, at den hjemmelavede ribsgelé giver glæde.
Saftafkogningen foregår i min formidable Mia Safter, som jeg har arvet efter min mor. Den er fra en gang i 50'erne. Hvor jeg naturligvis fulgte tæt med i alle syltningens mysterier: geléprøven, atamon, henkogning, hvepse, afskumning (kors hvor det - altså skummet -) smager godt!), hygiejne, sukkerpriser, syltofan og hvad det nu hedder alt sammen.

Endelig blev det kirsebærrenes tur. 1,36 kg var der. Sorter: syltekirsebær og fuglekirsebær (vilde). Begge er godt sure, men yderst smagfulde. Efter udstening kommer de i fryseren for siden at ende som bedste kirsebærsovs til ris a la mande'n nord for Alperne. Den smager nemlig af kirsebær, og ikke rigtig af vand.
De år, hvor der har været mange kirsebær, har jeg også lavet marmelade af dem. Hold fast, hvor det smager himmelsk!

Nu er der høstpause et stykke tid. Så venter stikkelsbærrene, Clare Fries, derefter brombærrene, hyldebærrene og Ingrid Marie-æblerne. Alt ser lovende ud på disse planter.
Hyldebærrene koger jeg også saften af på Mia Safter'en. Godt til fæle halse og host, når det kommer så vidt. Eller til hyldebærsuppe med pærer. Nam nam!

Løbende hen over sommeren høster jeg vilde jordbær, som vokser hist og pist og alle vegne i haven. De ryger alle direkte i Brøndum, som "omdanner" det hele til solskins-jordbær-smag, der indtages til julefrokoster. Også paradisæbler finder vej ned i Brøndum.

Jeg må vist vente noget endnu, før mandeltræet begynder at kaste noget af sig. Det blev plantet sidste år.

Den opmærksomme læser, der har udholdt læsningen helt hertil, kan så få at vide, at vi kun dyrker afgrøder over jorden. Da ingen af os har bentøj til at ligge og rode i og omkring jorden.
Undtaget er lidt krydderurter i potter.

Cardigan with stripes, but no stars...

35 dage...

Ind imellem afbrudt af andre strikkeprojekter.

Med udgangspunkt i Liselotte Wellers sweateropskrift på Slagt en hellig ko har jeg konstrueret og strikket en lun sweater.

Jeg har lavet bullen lang, ærmerne relativt korte (jeg er en af dem, der altid dypper ærmer i alt, hvad der kommer i nærheden...), tillagt et par lommer og valgt kun at "indføre" knapper et stykke ned ad cardiganen, da jeg alligevel aldrig lukker sådan en helt.

Lommerne er strikket i glatstrikning, dog er 2 masker i hver side strikket vrang, så lommerne sidder mere.... ja, glat.

Teknikker

• topdown
• raglan
• seamless (og jeg mener det!)
• strikket på rundpind
• maskinsyet, klippet og forkanter påstrikket
• integrerede lommer (laver dem 5 masker bredere på kommende projekter) 

Garn (alle fra www.garnudsalg.dk )

• Blackhill lammeuld (235 gr brændt orange)
• Blackhill silk mohair (75 gr brændt orange og 65 gr kastanje)

Nye på pindene

 Cardigan til datter. Konstruktion helt min egen :-) Garn Blackhill hølandsuld og Noro Kureyon.

Ostetørklæde i Kauni, farve EP og sort.

Øv bøv!

Jeg er nu så træt af tæppebombninger med østeuropæisk spam og fidusmageri, at jeg genindfører, at indlæg skal verificeres.
Jeg beklager bøvlet for mine dejlige læsere, som jævnligt lægger kommentarer :-(
Men 8 tåbelige spamindlæg på en dag er for meget.
GGGRRRRRRR!

Men ellers er jeg skam glad nok :-D

Sommerkultur og fotoleg

En kær veninde var på ferie en lille uges tid. Selvfølgelig fik vi strikket lidt....
Men vi nu så kulturelle, og det er rigtig godt ind imellem.

Første dag KunstCenter SilkeborgBad, her den karakteristiske skulptur som bevidst er totalt utæt og sprøjter vand ud af talløse huller.

En af udstillingerne, der  vises for tiden er "Landet ud af skabet" - her ret så konkret, en tidligere østtysk kunstner står bag værket, han mindes nok, hvad der skete, da Berlinmuren faldt.

En anden af udstillingerne for tiden er "Hjem", artbooks af nordiske kunstnere. Her har en islandsk kunstner skåret et Islandskort i mange lag og størrelser. Sjov virkning.

Næste dag gik turen til Den gamle By, et sted jeg ynder meget at komme. Fine bygninger og miljøer, også et godt sted at tegne.

Som det ses, købte jeg også en forgænger til min iPad, som den jeg brugte i 1957, da skriveindlæringen satte ind.

Næste dag igen var vi nået til ARoS.

De to første billede er fra den afgående direktørs afgangsudstilling "7 9 13".
Nederst et kig i Regnbuen, faktisk min første tur i den, trods det at jeg er medlem af ARoS og bor 5-7 minutter derfra.

Grundlovsdag sejlede vi forbi og gik senere noget af turen ved "Sculpture By The Sea 2013". Fantastisk vejr og menneskemylder. Det glæder mig, at så mange tager turen. Jeg tænker af og til, at en del af gæsterne her måske ikke lige normalt gider kunst. Her er det mere nærværende. Selv om ikke alt er lige spændende.

 I det fjerne ses Flaskeposten...

SÅ mange indtryk: torsdag blev strikkedag og spisning på Vankoch

Siden har jeg hygget mig en del med min nye app på iPad'en: SuperPhoto

Er du til van Gogh eller Vankoch?

Jeg tilstår....
Jeg er til begge dele.
Vincent har jeg nydt i Amsterdam. Han lavede mageløse billeder.

Vankoch lærte jeg først at kende for nylig.
Her var det så mundens smagsløg, der blev aktiveret.
6. juni tog vi med en dejlig feriegæst ned på Århus' gamle lystbådehavn. Vejret var skønt, en let brise, passende sol mellem få skyer, så vi sad på verandaen.
Hurtigt på den behagelige måde kom der snacks og et lille køligt glas Cava på bordet

Kortvarig frygt for at ødelægge den gode appetit.... men trangen var for stor. Særligt vil jeg fremhæve de sorte og grønne oliven, som glimrede ved at smage af oliven uden utidig indblanding af upassende saltmængder.

Forretten var lækre sprøde hvide asparges med bl.a. syltet citronskal (en længere arbejdsproces, som fjerner bitterheden), bittesmå tarteletter med rygeost, tror jeg det var og supersprøde små ærter. Hertil en lækker tysk rosévin.

Hovedretten var en braisseret kalveskank. Den havde "tænkt over tilværelsen" ved 80 gr. i 18 timer og blev serveret med en kartoffelsag samt et hyldebærsyltet løg. Og glem ikke sovsen... Hertil en god rødvin, hvis herkomst jeg i skrivende stund har fortrængt.

Desserten bestod bl.a. af karamelis, lun mild chokoladekage, fine nye rabarber og hindbærkyskager. Hertil en ungdommelig portvinstype, som virkede forfriskende.

Kaffen var sort som kul..... og gav mig mulighed for at tænke på madens niveau til et stykke ud på natten ;-)
Jeg forelskede mig kort før vi forlod stedet i brdr. Kochs alternative kogebog: Sunde tanker. Så den fik jeg med hjem.

Servicen var så meget i top med det, jeg sætter pris på:  personalets opmærksomhed, venlige og usnobbede optræden - ja, faktisk nede på jorden, så vi som gæster følte os såvel velkomne som afslappede.
Jeg tror, jeg kommer igen.